ORK - Endringer i CBs ledelse

Dato: 21.08.01: På vegne av Carlsberg Breweries (CB), eid 40% av Orkla og 60% av Carlsberg A/S, sendes følgende melding:

Efter aftale mellem bestyrelsen for Carlsberg Breweries A/S og Flemming Lindeløv fratræder Flemming Lindeløv sin stilling som administrerende direktør den 31. august 2001. Flemming Lindeløv tiltræder stillingen som administrerende direktør for det med Carlsberg A/S associerede selskab Royal Scandinavia.

Bestyrelsen for Carlsberg Breweries har udnævnt koncerndirektør Nils Smedegaard Andersen til ny administrerende direktør for Carlsberg Breweries A/S. Nils Smedegaard Andersen (43) har siden 1. maj 1999 været koncerndirektør i Carlsberg, hvor hans ansvar har været øl- og læskedrikforretningerne i Norden og Vesteuropa. Nils Smedegaard Andersen har i alt været ansat i Carlsberg i 16 år, heraf en årrække som chef for udenlandske bryggerier, og har således en dyb indsigt i Carlsberg-bryggeriernes virksomhed. Nils Smedegaard Andersen vil endvidere overtage ansvaret for de centrale teknik- og marketingfunktioner.

Derudover består Carlsberg Breweries' direktion af:

Koncerndirektør Paul Bergqvist (55) vil som viceadministrerende direktør - i tillæg til ansvaret for Østeuropa - overtage koncernansvaret for Asien samt ansvaret for koncernens store strategiske projekter. Herudover vil Paul Bergqvist varetage relationerne til diverse brancheorganisationer herunder formandskabet for den europæiske bryggeriforening.

Koncerndirektør Bjørn Erik Næss (47) vil i tillæg til nuværende ansvarsområder, økonomi, finans, jura og IT, overtage ansvaret for personalefunktionen.
For god ordens skyld skal endvidere meddeles, at koncerndirektør Michael C. Iuul (58) som administrerende direktør for Carlsberg Asia med bopæl i Singapore ikke længere vil være anmeldt direktør i Carlsberg Breweries.

Enclosed to www.ose.no is an English version of this notification.